Værdigrundlag
KUNDSKABER og INDSIGT OPLEVELSER FÆRDIGHEDER og TRÆNING, KARAKTERDANNELSE og PERSONLIG MODNING
- er hvad det drejer sig om i undervisningen og i fællesskabets samvær.
Skolen tillægger den mulighed for karaktérdannelse særlig værdi, som idrætsudøvelse og det sociale fællesskab muliggør.
Dermed mener vi den enkeltes gradvise tilegnelse af positive karakteregenskaber som omtanke, indfølingsevne, selvdisciplin, mod, ærlighed og vilje til retfærdighed og selvindsigt.
Fællesskabet bliver kun rummeligt og berigende, når det baseres på visse grundlæggende fælles, lige rettigheder og pligter samt på principper om ligeværd, fairness og retfærdighed.
Skolen søger således at skabe en samværskultur, der afspejler og låner fra en demokratisk, humanistisk og verdslig (sekulær) etik.
Skolen anser det for en rigdom at kunne lægge lige stor vægt på kundskabstilegnelse, lydhør samtale, idrætsudøvelse og musisk-kreativ udfoldelse. Begrundelsen herfor er dels,
- at effektiv handlen i en moderne, kompleks verden forudsætter et rigt repertoire af færdigheder og kundskaber,
- at al stillingtagen forudsætter moralsk sans, almen viden og evne til at sondre selvstændigt,
- dels at trangen til fysisk, kropslig livsudfoldelse og til at udtrykke sig i eller opleve musikalske og billedskabende former så åbenbart er en almenmenneskelig trang.
Skolens værdigrundlag i den fuldstændige (og mere omstændelige) udformning, som den er indskrevet i vedtægterne, kan læses herunder:
a. Skolen tillægger den mulighed for karaktérdannelse særlig værdi, som idrætsudøvelse og aktiv deltagelse i hele fællesskabets sociale og faglige liv og virke muliggør.
Dermed mener vi den enkeltes gradvise erhvervelse af positive karakteregenskaber eller dyder som omtanke, empati, selvdisciplin, tålmod, mod, ærlighed og vilje til retfærdighed og selvindsigt.
b. Skal socialiseringen være af værdi og ikke kun en ydre tilpasning, kræver det forståelse for og erfaring af, at fællesskabet kun bliver rummeligt og berigende for hver enkelt, dersom dets normer ikke er vilkårlige eller sekteriske, men er baseret på visse grundlæggende fælles, lige rettigheder og pligter. Og på principper om ligeværd, fairness og retfærdighed. Der er dybest set tale om at tilstræbe en samværskultur, som afspejler og låner fra en. sekulær, almen (universalistisk), demokratisk og humanistisk etik. En etik hvor de ting og sociale forhold, som muliggør opfyldelsen af basale biologiske og psykologiske behov for enhver, betragtes som bærere af de primære værdier – fællesmenneskelige værdier – og som det centrale mål for politisk handlen.
c. I en pluralistisk kultur, en opbrudstid og globaliseringsepoke, som både medfører kulturel frisættelse og destabiliserende rodløshed vil sådanne fællesmenneskelige værdier kunne være pejlemærker for det, som kan binde mennesker sammen på tværs af kulturforskelle. Og være støttepunkter i en identitetsdannelse, som for mange unge er en brydsom og flakkende proces.
d. Af indlysende værdi vil det være at skabe et undervisningsmiljø, hvor dele af vor kulturs fascinerende viden om kosmos, natur, samfund, historie og psyke kan vække forundring og inspirere den enkelte til at lære mere om den verden, han eller hun skal leve i og være med til at forvalte.
e. Da virkningsfuld handling i en kompleks verden forudsætter færdigheder og kundskaber – da al stillingtagen forudsætter moralsk sans, almen viden og evne til at sondre selvstændigt – da trangen til fysisk, kropslig livsudfoldelse i leg og færdighedsdiscipliner, til at udtrykke sig i musikalske og billedskabende former så åbenbart er en almenmenneskelig trang, anser vi det for en rigdom at kunne lægge lige stor vægt på kundskabstilegnelse, lydhør samtale, idrætsudøvelse og musisk-kreativ udfoldelse.
f. Skolen tillægger tillige ”dannelse om dannelse” værdi, forstået sådan, at det er den dannedes indsigt i egne begrænsninger, tilbøjelighed til selvbedrag, camoufleret egoisme, fejltagelser og konfliktanstiftelse.
En indsigt, der gerne må lindres af en vis selvironi og humor og følges af den indrømmelse, at der visselig er idealer, man ikke selv tør tro, man kan opfylde, men dog bør have mod til at efterstræbe.